gr: Solomoú Saláta - dk: Laksesalat

Kategori: Salater
06. 04. 2019
Forfatter: Luca Tselementes

I min tidlige kokkeelevtid havde vi en dag en rest laks til overs efter dagens servering. Dagen efter bad min far mig lave en frokostsalat af lakseresten. Den skulle være nem, frisk, cremet, og skulle kunne spises med en skive brød til.

  • 125 g varmrøget laks med peber
  • 1 spsk mayonnaise
  • 3 spsk creme fraiche 18%
  • saft fra 1/4 citron
  • 2 spsk bredbladet persille
  • 1/2 rødløg
  • 1 nip groft salt

Fjern eventuelt skind fra laksen og riv den i stykker med to gafler

Rør mayonnaise, creme fraiche og citronsaft sammen

Hak rødløg og persille fint og kom det i dressingen sammen med laksen

Rør rundt og smag til med salt