gr: Garidosaláta skáras - dk: Salat med grillede rejer

Kategori: Salater
10. 04. 2019
Forfatter: Luca Tselementes

Jeg elsker ærter. Og sammen med grillede asparges og masser af citron, giver det nogle fine smagsnuancer til denne salalt med grillede rejer på toppen!

  • 20 grønne asparges
  • 400 g ærter
  • 1 rødløg
  • 1 citron (1 spsk saft + 1 tsk saft + 1 tsk fintreven skal)
  • 2 spsk + 2 spsk olivenolie
  • Lidt salt og revet citronskal
  • 1 fed hvidløg
  • 200 g rå tigerrejer
  • 1 romaniesalat eller lign.
  • 100 g feta
  • Groft salt og friskkværnet peber

Knæk den kedelige ende af de grønne asparges, og kasser dem

Dryp asparges med olie og salt, og grill dem i omkring 1 minut for direkte fuld varme. Afkøl, og skær i lange stykker

Lav en marinade af 1 spsk citronsaft, 1 tsk fintreven citronskal, 2 spsk olie og 1 tsk salt

Vend ærter, asparges og rødløg i tynde både i marinaden

Lav endnu en marinade af finthakket hvidløg, 1 tsk citronsaft, 2 spsk olivenolie, salt og peber

Mariner rejerne i en times tid

Anret salatblade og læg ærteblandingen ovenpå

Grill rejerne ca. 2 x 2 min. (til de bliver lyserøde) og læg dem oveni salaten

Pynt med feta i stykker