Udskriv

gr: Moussaka Chortofagos - dk: Vegetar Moussaka

15. 08. 2019
Forfatter: Luca Tselementes

En mættende hovedret. Perfekt med tatziki og brød - og så helt uden kød!


Auberginerne skylles og befries for stilkfæste. Skæres i 1/2 cm tykke skiver og pensles med olie på begge sider. Steges eller grilles gyldne i alt ca. 12 min. til de er blevegt bløde.

Kødsovsen:
Skær champignoner i skiver, og steg dem indtil væden er næsten fordampet. Tilsæt hakket rødløg og hvidløg og sautér. Tilsæt vin og vent igen til væden er næsten fordampet. Tilsæt tomater, sukker, kanel, salt og peber. Lad blandingen simre i ca. 15 min. indtil væden atter er næsten fordampet. Tilsæt hakket persille.

Bechamelsauce:
Smørret smeltes i en kasserolle, melet tilsættes, og når det begynder at brune tilsættes mælken lidt efter lidt, og under piskning. Koges i ca 10 min. Kasserollen tages af blusset og saucen krydres med salt, peber og muskatnød. 2 æggeblommer røres ud i saucen, og osten røres i.

Et ovnfast fad (ca. 20 x 30 cm.) smøres med smør, og lidt rasp fordeles i. Læg et pænt lag af aubergineskiver i fadet, sådan at de delvis overlapper hinanden. Hæld champignonsaucen henover og fordel den pænt. Læg endnu et pænt lag aubergineskiver over. Hæld bechamelsaucen over, og bag moussakaen i ovnen i omkring en halv time ved 200 grader. Pas på, den ikke bliver for mørk på overfladen.