gr: Arni kleftiko - dk: Lammekølle i ovn

Kategori: Hovedretter
09. 04. 2020
Forfatter: Luca Tselementes

Især i påsken er det et hundrede procent sikkert, at farmor serverer denne klassiske græske hovedret af lammekølle der er forberedt i ovnen i stegepose.

Marinade:

  • 1 lammekølle
  • 2 spsk olivenolie
  • 1 citron (fintreven skal af og 2 spsk saft)
  • 3 fed hvidløg
  • 1 spsk oregano
  • 1 spsk timian
  • 1 spsk rosmarin
  • 1 tsk groft salt og friskkværnet peber

 

  • 1 kg små (baby)kartofler (med skræl)
  • 1 rødløg
  • 1 spsk rødvinseddike
  • 1/3 kop bouillon
  • 1/3 kop rødvin
  • 1 kanelstang
  • 1 citron (2 skiver af)
  • 4 laurbærblade 
  • 1 tsk groft salt og friskkværnet peber
  • - og en stor stegepose!

Pisk alle ingredienser til marinaden sammen. Rids lammekøllen gennem fedtet, og smør marinaden ud over det hele køllen.

Læg lammekøllen i en stor plasticpose og luk den forsvarligt. Læg den i køleskabet i et døgns tid, vend den et par gange undervejs.

 

Tag lammekøllen ud af køleskabet og lade den hvile på køkkenbordet i omkring en halv time.

Tag den ud af plasticposen og brun den på alle sider. Tag den af panden og brun også hele kartofler og rødløg skåret i både. Hæld et skvæt rødvin på kartoflerne og lad den fordampe. Krydr med salt og peber.

Forvarm en ovn til 130 grader.

Læg kartoffel/løg-blandingen i en stor stegepose i et stort ildfast fad, og læg lammekøllen ovenpå. Bland eddike, bouillon og rødvin og hæld det forsigtigt over lammekøllen i posen.

Læg to citronskiver, kanelstang og laurbærblade på lammekøllen.

Sæt posen med lammekøllen i ovnen i 2 - 2 1/2 timer. Den er færdig, når den rammer en centrumtemperatur på 76 grader. Tag den ud af ovnen og posen, og stil den tilabeg i ovnen og giv den 10 min. under grillen. Lad køllen hvile 10 min. før den skæres ud i skiver.

 

Lammekøllen serveres med kartoflerne og skyen som tilbehør.

Kartoflerne kan drysses med feta i grove stykker og lammekøllen kan drysses med ekstra timian når den er skåret ud i skiver.