Enhver kok (med respekt for sig selv!) har sin egen favoritopskrift på pizza - og således også mig!
Bunden er en "Strawberry Moon Bakery’s Whole Wheat Pizza Dough" fra "takeamegabite.com". Og bemærk, at dejen skal startes dagen før, den skal bruges!
Portionen giver 2 (store) pizzaer, men kan sagtens ganges op!
I Grækenland bager man normalt pizza i en (tærte)form.
- 1 pk tørgær
- 2 dl håndvarmt vand
- 1 tsk groft salt
- 2 spsk rørsukker
- 2 spsk olivenolie
- 1 dl rugmel
- 1/2 dl groft speltmel
- 1 dl durum mel
- 1 1/2 dl tipo 00-mel
- 1 kop feta (smuldret)
- 1/2 kop kalamata oliven (udstenet og skåret i skiver)
- 1/2 kop grillede artiskokker
- 1/2 kop semi dried tomater
- 1/4 kop rødløg i tynde både
- 2 fed hvidløg (mosede)
- 1/2 kop olivenolie
- 1 tsk groft salt
- 1 spsk tørret timian
- 1 kop friske spinatblade
Opløs gær i lunkent vand, og stil til side i et par minutter. Tilsæt salt, sukker og olie
Tilsæt det forskellige mel lidt efter lidt og rør/ælt dejen godt og hurtigt sammen
Smør en skål med olie og læg dejen i. Lad den hæve i køleskabet i omkring 24 timer
Tag dejen ud af køleskabet en times tid før den skal bruges
Rul den (tyndt) ud til en tærteform og kom fyldet på. Først feta, derefter oliven, artiskokker, tomater og rødløg
Bland hvidløg, olie og salt og hæld blandingen over. Drys med timian og læg spinatblade øverst
Bag i ca. 10 min. ved kraftig varme i ovn eller på grill