gr: Djamilah - dk: Glutenfri dadel-mandel kage

Kategori: Brød og kager
08. 04. 2019
Forfatter: Luca Tselementes

Den her klassiske opskrift fandt jeg på nettet, efter at vi på tavernaen havde haft besøg af et par gluten allergikere.

  • 200 g mandler (med skal)
  • 400 g dadler (uden sten)
  • 3 spsk smeltet smør
  • Fintreven skal og saft af 1 lille øko appelsin
  • 1 tsk vanillepulver
  • 2 tsk stødt kanel
  • 1 knivspids salt
  • Friskkværnet peber
  • 6 æg

Mal mandlerne (med skal) til mel.

Hak dadlerne groft, og kør dem sammen med smeltet smør, appelsin, vanille, kanel, salt og peber til en masse i en (kraftig) foodprocessor

Tilsæt æggene, et efter et, mens foodprocessoren kører

Tilsæt mandelmel

Bland det hele godt, og kom massen i en smurt form

Bag 45 min. ved 160 grader